Østervangsskolens læsehandleplan tager udgangspunkt i Roskilde kommunes handleplan på læse- og skriveområdet 2016-2020. Planen bygger desuden videre på skolens tidligere indsatsområde om læsning i alle fag. Planen vil fremadrettet beskrive, hvordan Østervangsskolen ønsker at arbejde med læsning og skrivning i alle fag
Den centrale læsehandleplan har udpeget tre hovedindsatser, som tilsammen skal fastholde og udvikle gode læseresultater i Roskilde Kommune. Østervangsskolens arbejde med de tre områder:
- Fokus på sproglig udvikling (herunder læse- og skrivekompetencer) i alle pædagogiske aktiviteter
- Monitorering af alle elevers sproglige og skriftsproglige udvikling
- Understøttelse af overgange fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse beskrives i nærværende læsehandleplan.
Læsehandleplanens formål
På Østervangsskolen tænkes arbejdet med læsehandleplanen som dynamisk. Et arbejde der med mellemrum evalueres og justeres af læsehandleplansteamet. Østervangsskolens læsehandleplan vil:
- Skabe overblik over hvordan skolen systematisk arbejder med evaluering af elevernes læse- og skrivekompetencer.
- Give inspiration til hvordan der kan arbejdes med sproglig udvikling – herunder udvikling af læse- og skrivekompetencer
- Beskrive hvordan skolen vil udvikle arbejdet med læsning og skrivning som dimension i alle fag.
Dokumenter