Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Musikklassen

Musikklassen på Østervangsskolen er for dig, der ikke kan lade musikken ligge - hverken i skoletiden eller fritiden.

Ønsker du en skolehverdag i 7., 8. og 9. klasse, hvor musikfagligheden er på højeste niveau? Vil du inspireres af og have tæt kontakt til den kunstneriske virkelighed uden for skolen? Kunne du tænke dig at blive en del af et musikalsk fællesskab, som vil styrke dit eget talent og udvikling? Så er Musikklassen på Østervangsskolen som skabt til dig!

Tre år med daglig inspiration fra de dygtigste

I Musikklassen vil du i de tre skoleår blive styrket gennem daglige og ugentlige møder med musikalske lærere, mestre og inspiratorer, som alle deler din kærlighed til musikken. Samtidig får du alle de obligatoriske folkeskolefag og bliver en del af det stærke faglige og sociale liv på Østervangsskolen.